Om
Autismetilbuddet
Om
Autismetilbuddet
Målgruppe
Individet i centrum
Målgruppen er mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Udover Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser kan vores målgruppe have psykiske funktionsnedsættelser- og/ eller intellektuelle kognitive forstyrrelser såsom ADHD, hjerneskade, mental retardering, samt sindslidelser såsom Tourettes syndrom og OCD.
Målgruppens funktionsniveau er lavt til moderat.
Vores målgruppe kan have en problemskabende adfærd, som kan komme til udtryk ved en selvskadende og eller udadreagerende adfærd.
For os er det vigtigt at forstå den enkelte borger og tilrettelægge et individuelt tilbud. Vi ønsker at afdække og opnå den fulde forståelse af den enkelte borgers behov for støtte.
Det betyder, at vi ofte er nødt til at udtænke særlige løsninger og tænke anderledes eller se ting fra en anden vinkel.
Vi strækker os gerne langt for at skabe den rette sammenhæng og helhed i den enkelte borgeres liv.
Mening for borgeren
Det vi gør, og det miljø og den struktur vi opbygger for hver enkelt borger, skal give mening.
Pædagogisk grundsyn
Metode
I Autismetilbuddet Haslev og Autismetilbuddet Tureby arbejder vi ud fra et pædagogisk grundsyn. Dette sikrer en sammenhæng og kontinuitet i tilrettelæggelsen af de individuelle forløb med udgangspunkt i den enkelte borgers særlige behov og med undervisning og indlæring som den vigtigste del af vores indsats.
Selvstændighedsudvikling er et overordnet mål i arbejdet med borgeren, ligesom både motivation og evne for menneskelige samspil skal stimuleres. Disse mål imødekommes bedst ved, at vi, som professionelt personale i tanke, tale og handling, indgår i respektfuld kommunikation med borgeren. Vi giver den enkelte borger den nødvendige plads til at være et individuelt menneske og accepterer den enkeltes særpræg og personlighed.
For pædagogisk at kunne møde den enkelte borger er det en forudsætning med velvalgte pædagogiske metoder.
Hos Autismetilbuddet Haslev og Autismetilbuddet Tureby tager vi udgangspunkt i følgende metoder:
TEACCH
PECS
Social historier
KAT-kassen
Low Arousal
Neuropædagogik
Et godt hjem og en god arbejdsplads
Et godt hjem og en god arbejdsplads
Resultater
I arbejdet med vores målgruppe er dokumentation, tests og løbende evaluering af afgørende betydning for, at vi kan vurdere vores pædagogiske udviklingsarbejde i arbejdet med den enkelte borger.
Hvordan opnår vi vores resultater?
Med afsæt i vores pædagogiske grundsyn, metoder, visioner, menneskesyn og vores dygtige medarbejdere er udgangspunktet i mødet med den enkelte borger en udviklingsorienteret tankegang.
I vores daglige pædagogiske praksis i samspillet med den enkelte borger og samarbejdet med medarbejderne er grundindstillingen, at vores pædagogiske udviklingsarbejde kontinuerligt kan forbedres og justeres. Denne grundfilosofi følger os, hvad end det er i den direkte kontakt med borgeren eller som en del af de pædagogiske drøftelser medarbejderne imellem.
Hvordan måler vi vores resultater?
Til at måle vores pædagogiske resultater ift. den enkelte borger benytter vi os af daglig dokumentation, registreringsskemaer og pædagogiske udviklingsplaner.
Dokumentation i vores tilbud er vigtig ift. at kunne vise, at der er sammenhæng imellem de forventninger de kommunale handleplaner og vores egne pædagogiske udviklingsplaner stiller. Derudover benytter vi vores dokumentation til at kunne evaluere og målrette vores pædagogiske tilgang.
Der udarbejdes en pædagogisk udviklingsplan for den enkelte borger en gang om året. Vi afholder personalemøder en gang om måneden. Derudover afholder vi et planlægningsmøde på daglig basis. På disse møder, og som en del af det daglige pædagogiske arbejde, evaluerer vi de forskellige borgeres udviklingsmål.
På daglig basis registrerer vi forskellige observationer og mål i vores interne journalsystem, Danjournal. Disse observationer behandles på vore daglige planlægningsmøder og på vores personalemøder, som afholdes en gang om måneden. Registreringerne omhandler bl.a. emner som adfærd, trivsel og gennemførelse af en given opgave/aktivitet.
Kerneværdier
Ansvar
I autismetilbuddet tager vi ansvar for alt som vedrører egen indsats og ansvar for den enkelte beboer – dennes udvikling og trivsel.
Dette opnår vi gennem:
- Månedlige personale- og teammøder
- Tæt dialog med pårørende og andre interessenter.
- Dokumentation i vores interne intranetsystem hvad angår dagbog, motion, adfærd/trivsel, sundhedsfagligt, udviklingsplan, socialt samspil m.m.
- Ensretning som en del af vores fællessprog.
- Loyalitet overfor aftaler.
- Ansvar for egen faglig udvikling.
Sundhed og livskvalitet
Fokus på sundhed og livskvalitet er, set med vores øjne en kerneværdi i vores tilgang til den enkelte beboer og hensynet til den enkelte medarbejder.
Dette opnår vi gennem:
- En kostpolitik som lever op til Sundhedsstyrelsens kostråd med fokus på en sund og varierende kost
- Eget motionsrum
- Daglig motion
- Roligt og støjreducerende miljø
- Spændende aktiviteter som tager udgangspunkt i den enkeltes interesser
Nærvær
Vi arbejder ud fra en tilgang om at være tilstede og nærværende i vores samvær og dialog med vores beboere, kolleger og andre samarbejdspartnere.
Dette opnår vi bl.a. gennem:
- Vores kropssprog
- Vores professionalisme
- En humoristisk og positiv omgangstone
- Fortrolighed
- En spørgende og lyttende attitude
Respekt og medbestemmelse
Vi respekterer den enkelte hvad angår forskellighed, holdning og baggrund. Dette gælder medarbejdere imellem, beboere, netværk og andre samarbejdspartnere. Uanset baggrund og holdninger mener vi, at ressourcer og kompetencer skal anderkendes og bruges positivt.
Dette opnår vi ved:
- Et dialogbaseret miljø
- Trivsels-samtaler
- Arbejdsmiljø-udvalg
- Medindflydelse
Faglighed
Faglighed er grundstoffet i det arbejde og den tænkning, vi repræsenterer. Autismeforståelse og et velstruktureret miljø er en forudsætning for at opnå de faglige mål og den professionalisme, vi vil være kendt for.
Dette opnår vi gennem:
Medarbejdere som brænder for deres arbejde
- En udviklingsorienteret tænkning
- Efteruddannelse internt og eksternt
- En ledelse som er tæt på ift. den pædagogiske praksis
- Løbende supervision
Tilbage til Autismetilbuddet Tureby >
Tilbage til Autismetilbuddet Haslev >